Vandfald og vingårde

I dag gik turen mod Five Finger Lakes området. Vi bor i byen Geneva, som ligger for toppen af den største af de aflange søer. Her er rigtig hyggeligt og smukt. Mange af husene ligger ned til søen, og det er tydeligt, at husene her i området er af en anden standard, end mange af dem vi mødte i bjergbyen Sidney.

På vejen hertil så vi Taughannock vandfaldet. Det er 65 m. højt, og området var smukt, men der var noget tørt og derfor ikke voldsomt meget vand i floden under.

IMG_6558

IMG_6562

IMG_6561

IMG_6560

IMG_6567

IMG_6565

IMG_6563

Efter vandfaldet var vi sultne, og vi kørte derfor ind på en lille Subway, som nærmest lå ude midt i ingenting. Og hvad spiller de så i radioen, da vi træder ind? Lukas Graham “7 years”. Så lyste Smutte og mor rigtigt op, og nu var det ikke kun med udsigten til snart at få mad 🙂

IMG_2148

Da vi nåede hotellet, var vores værelser endnu ikke helt klar, så vi kørte på Dunkin Donuts og fik en kop kaffe.

Da vi endelig havde fået tjekket ind, kørte vi ud for at besøge vingårde. Området her langs søerne er nemlig et vin-distrikt, så vingårdene ligger side om side her. Vi kørte først til Miles Wine Cellars, som lå helt ned til vandet og helt fredfyldt. Bedstemor og jeg sad og nød udsigten, mens Iben, Flemming og Bedstefar gik ned til vandet og bådbroen. Her fik vi rigtig ro i sindet. Men desværre var de ved at lukke, så det blev et andet sted Jørgen fik smagt på 7 forskellige vine og til sidst købt et par flasker.

IMG_6571

IMG_6585

Dagen blev afsluttet på kinesisk restaurant. Her var det imidlertid ikke, de velstillede fra byen der kom. Faktisk var det meget tydeligt, at det hovedsageligt var de lavest bemidlede, der spiste der. Og det blev endnu engang tydeligt for os, at underklassen i USA bare er niveauer under den underklasse, vi kender i Danmark.

Tilbage på hotellet blev der hygget med netflix/youtube og Ticket to Ride, hvor Iben vandt stort over de to gamle.

IMG_2157