Sumpedag i San Diego

20130716-222352.jpg

Endnu en gang lykkedes det os, at finde en Denny’s restaurant til at indtage vores morgenmad på. I denne restaurant var støjniveauet dog så højt, at vi knap kunne tale sammen. Iben havde slet ikke lyst til sin morgenmad, hun syntes, pandekagerne smagte dårligt, så hun endte i stedet med at spise af min havregrød. Tænk at man alligevel kan blive træt af pandekager.
Vi trængte alle til en dag uden den store aktivitet, så vi kørte direkte tilbage til motellet, hvor pigerne blev læsset af, inden drengene kørte videre til et shoppingcenter, hvor de kunne sidde på en café og drikke kaffe og komme på nettet.
Iben og jeg brugte et par timer på værelset med at spille på i-pad og læse. Efter et par timer var Iben klar til at gå til poolen, hvor vi så sumpede resten af eftermiddagen.
Sidst på eftermiddagen var vi dog klar til, at der godt måtte ske lidt, så vi kørte til den gamle bydel her i San Diego. Det er lidt som at træde ind i en gammel cowboyfilm, bare det er mexicanske huse. En af butikkerne vi kiggede ind i, var en tobaksbutik – til stor glæde for Bedstefar, som dog ikke købte noget denne gang – men Flemming fik lov til at tage et billede af den cigarrygende ekspedient.

20130716-222359.jpg

Vi spiste også aftensmad på en rigtig mexicansk restaurant – faktisk den samme som vi spiste på, sidst vi var her – og også denne gang kom der et par musikanter og spillede for os ved bordet.
Efter dette kørte vi en lille tur langs havnen og endte sjovt nok på en Starbucks, hvor vi alle fik vores yndlings-starbucks-drik.
Jeg tror, vi alle har haft godt af en dag unden det store indhold.

20130716-222405.jpg