Op, få morgenmad, få pakket tingene sammen, få talt med mormor og morfar og så afsted fra Iowa City med vind i håret. Der har blæst rigtig meget her i dag, og der har været tornadovarsler i nogle områder tæt herved.
Vi kørte til lidt shopping i et Outlet center. Det var rigtig koldt at gå udenfor butikkerne, så vi var jo nærmest nødt til at bruge lang tid inde i butikkerne. Vi fik alle tre købt lidt mere tøj i dag. Men vi forsøger at holde igen, til vi kommer til Florida. Iben og Flemming fik pludselig den ide, at de ville have en T-shirt med Halkeyes. Der var dog kun trøjer og kasketter med dem i centeret, så det var lidt for sent, de fik den ide. I Iowa City i går havde det ikke været noget problem at finde.
Turen her tilbage til Des Moines tog godt to timer, så vi var fremme sidst på eftermiddagen. GPS’en virker stadig upåklageligt, men Flemming er ved at være godt træt af, at mange amerikanske bilister er rigtig dårlige til at trække ind i højrebanan igen efter en overhaling på motorvejen. Så ligger de der og blokerer – og nogle gange må man overhale indenom. Ak, ja. Måske er det fordi, de er vant til så mange spor, eller også er det bare dårlig vane.
Vi er nu ved at glæde os ret meget til at komme til Orlando og møde Bedstemor, Bedstefar og Chris. Vi glæder os også til igen at komme til lidt varmere vejr. Lige nu er vi dog ret spændte på, om vi kommer helt frem i morgen. For der er aflyste fly og store forsinkelser pga stormen, og i Chicago, hvor vi skal mellemlande, er det vist helt galt. Men vi krydser fingre for, at alt kommer til at gå lige så glat, som det har gjort de andre gange, og at vi i morgen aften er indlogeret i husen sammen med den øvrige familien Pedersen.