I dag skulle vi egentligt have været en tur på Floridas vestkyst ved en rigtig lækker strand, men da vi stor op, var der overskyet, så planen blev hurtigt ændret. Inden vi nåede ud af døren, var skyerne dog ved at forsvinde fra himlen, men vi holdt alligevel fast i den nye plan.
Turen i dag kom således til at gå til St. Augustine, som ligger godt 200 km. fra Orlando ved østkysten. Byen er den ældste permanente europæiske bosættelse på amerikansk jord. St. Augustine blev grundlagt i 1565 af en spansk admiral, der vandt byen over franskmændene. Byen blev derfor etableret i et blodbad, men er i dag en stille, hyggelig og noget touristet by, der dog stadig bærer præg af at have rødder i det spanske.
Vi slentrede rundt i de små hyggelige gader, så på de gamle huse, spiste frokost, gik en tur langs havnepromenaden og kiggede indenfor i chokoladebutikker, hvor kandiserede æbler kostede over 100 kr. Dem var vi for nærige og for mætte til at købe, men Iben fik en kæmpe slikkepind af bedstemor, og den gjorde stor lykke. I det hele taget kostede alt penge, og vi var for nærige til at give 8 $ for at komme ind og se et gammelt hus, eller borgen (Castillo de San Marcos), hvor det så ud til, at man bare kunne gå oppe på muren. Så vi nøjedes med at se det hele udefra. Amerikanerne laver nogle fantastiske forlystelsesparker og har nogle smukke nationalparker, som det er helt fair, at man skal give en net sum penge for at se. Men vores erfaring er, at når det kommer til historiske ting, er det virkelig ikke noget at imponeres over, i forhold til prisen. I virkeligheden nok fordi USA er et meget ungt land sammenlignet med Europa.
Bagefter kørte vi en tur op langs kysten for at komme til stranden. Det var dog ikke helt let at komme med til stranden, selvom vi kørte langs den. Hus efter hus lå langs vejen, med egen sti eller trappe til stranden. Endelig fandt vi dog en offentlig adgang og kom ned og fik dyppet tæerne i havet. Iben fik samlet en masse skaller, som er meget tykkere end derhjemme, så de vejer også betydeligt mere. Det er derfor tvivlsomt, hvor mange af dem, vi kommer til at bringe med hjem.
Køreturen hjem blev brudt af en pause, hvor vi fik noget aftensmad, men ellers blev der snakket og hygget i bilen, så turen ikke føltes så lang.
