Rejsen

20130702-201459.jpg

Omkring kl. 4.00 dansk tid stod vi op og gjorde os klar til endnu en rejse til USA. Ca. 20 timer senere befandt vi os på vores hotelværelse i San Francisco, hvor trætheden var ved at overvælde os alle. Hvordan man bedst overvinder jetlag er stadig lidt af et mysterium for os, men vi var nødt til at tage et par timer på langs, inden vi gik ud og indsnusede lidt San Francisco-atmosfære.
Flyveturen hertil gik godt, men ingen af os fik sovet ret meget i flyet, så selv da vi gik op til Union Square, tror jeg, vi alle bare tænkte på, hvornår vi kunne komme til at sove igen. Iben fandt dog lige overskud til at vise Bedstemor og Bedstefar hendes yndlings butik her i SF – nemlig Disney butikken!
Aftensmaden blev ret hurtigt fortæret i Westfield’s food court, mens Iben mere eller mindre lå hen over bordet i træthed.
Tilbage på hotellet blev der dog tid til at hygge lidt, inden vi gav efter for trætheden og faldt i søvn.

Iben skriver:
I dag skulle vi virkelig tidligt op og foran os ventede en lang flyve tur og da vi kom til SF var jeg meget træt . Vi viste Bedstemor og Bedstefar rundt i byen.
Da det blev spise tid tog vi ned på Westfield’s food court og vi købte suhsi nnnnnnaaaammmm. Mig og min mor skulle købe kiks og vi fandt nogle med et billed med 1D (One Direction).