Vi sov længe i dag, men efter et bad var vi alle tre klar til en dag i storbyen.
Vi begyndte med morgenmad på den mest amerikanske Diner vi endnu har været på, og her kunne vi igen konstatere, at San Francisco virkelig er en rigtig dyr by at leve i. En anden ting, vi har lagt mærke til, efter vi har været så mange andre steder i USA, er, at serviceniveauet her er betydelig ringere. Der er ikke den åbne imødekommende atmosfære, som vi oplever de fleste andre steder. Dette er en storby, og her vrimler med turister, så enhver passer sit, og gør det man kan forlange, men ikke mere. F.eks. bliver ens mad naturligvis serveret på restauranter, men det er ikke med et smil eller en kommentar. Alligevel er de frække nok til at sætte ring om forslag til, hvor mange drikkepenge de forventer af én. En rigtig storby-attitude!
Men trods det har vi haft en rigtig dejlig dag. Vi begyndte med at ville med cabelcar, men da køen var mega lang, valgte vi istedet sporvognen. Vi stod af ved Fisherman’s Warf, hvor vi slentrede lidt rundt på må og få. Men så besluttede vi at købe billet til en af de busser, man kan hoppe af og på i to dage, og hvor der er guide med, der fortæller, om det man ser. Derudover købte vi billet til en sejltur under Golden Gate Bridge og rundt om Alcatraz øen. Det var en skøn tur, selvom blæsten fik båden til at vippe noget. Broen ser virkelig stor ud, når man ser den nede fra.
Da vi kom i land igen, gik vi direkte mod Rainforest Café, som vi også besøgte sidste gang. Vi bestilte kun noget at drikke og en vulkan lavet af chokoladekage og is. Idet vi ikke skulle spise andet først, håbede vi, at vi denne gang kunne udrydde vulkanen. Det var dog stadig ikke muligt, hvilket siger noget om dessertens størrelse, for vi spiste, til vi absolut ikke kunne mere.
Bagefter hoppede vi på bussen, hvor en meget entusiastisk guide fortalte en masse om byens historie og om de bygninger, vi kørte forbi. Meget interessant, men lidt koldt. For der blæser en del her, og vinden er kold. Guiden fortalte bl.a., at der har været to store jordskælv her i byen, nemlig i 1906 og 1989. Især det i 1906 er skyld i, at meget få bygninger er særligt gamle her i byen, da størstedelen af de victorianske huse gik til grunde ved de 6 store brande, der opstod som følge af jordskælvet. Han fortalte også en sjov historie om, hvor begrebet “at shanghie” kommer fra. I gamle dage var der mange barer på både her i byen, da mange havde efterladt deres båd, for at gå på guldjagt i bjergene. Når man så fik whiskey på en båd, var der nogle gange puttet opium deri, og så vågnede man først op igen, når man var på vej med båden til Shanghi. Derfra stammer udtrykket! Først i begyndelsen af 1900-tallet blev dette forbudt.
Tilbage på hotellet hentede vi endnu engang mad, som vi tog med op på værelset. Igen var klokken 20.00, inden vi fik spist aftensmad.
Ved Fisherman’s Warf i dag gik vi forbi “Ripley’s Believe it or not”, et slags museeum, der viser alle mulige rekord-ting. Det, synes Iben, ser enormt spændende ud, og derfor har vi lovet hende, at det skal vi se i morgen. Så vi kan gå til ro med udsigt til endnu en spændende storby-dag i morgen, inden vi på lørdag igen vender bilen mod nord.