I dag var der om muligt endnu varmere ved poolen end de foregående dage, så vi var der i lidt kortere tid. Iben var desuden træt efter natten hos bedsteforældrene, for selvom hun havde fået sovet en del, havde bedstefars snorken også holdt hende vågen.
Vi spiste alle 5 frokost sammen på Denny’s, inden vi gik hver til sit. Vi gik ind i Ventsia, hvor Venedig selvfølgelig er temaet, og der er således kanaler med gondoler, som sejler rundt inden i shopping centeret. Her gik vi længe og hyggede os, inden vi gik i storcenteret, hvor Iben fik købt guld-spillekort, og Flemming og jeg fik købt Starbucks-krus.
Dernæst satte vi os på en bænk udenfor Microsoft butikken og så youtube-videoer. Altså slappede vi alle bare af med hver vores i en times tid. Skønt!
Vi var tilbage på hotellet ved 17.30-tiden. Tilbage på hotellet spillede Iben og jeg kort med hendes nye guld-kort, og jeg læste højt for hende ligesom i gamle dage. Flemming gik en tur i byen istedet.
Ved 20-tiden gik vi i centeret for at spise aftensmad, inden vi igen slappede af med at læse, inden Iben skulle sove.
Fra morgenen var vi alle lidt pressede over, at vi faktisk bare gerne snart vil hjem nu. Men ved at gøre dagen til en afslappende familiedag, endte dagen alligevel med at blive rigtig god. Så selv om begyndelsen på dagen bød på tåre, endte den med smil på læben.