Vi kørte gennem regn i stride strømme for at komme til Niagara Falls i dag. Vejrudsigten lovede tordenbyger, så vi var lidt spændte på, hvor meget det ville påvirke vores oplevelse. Men da vi ankom til Niagara Falls, var det imidlertid holdt op med at regne, og solen begyndte så små at titte frem. Vi havde på forhånd booket billetter til at komme med båden Maid of the Mist, som sejler helt hen til Horseshoe vandfaldene. Vi fik udleveret et regnslag, og så blev vi ellers fragtet helt tæt på. Vi stod helt i front af båden, så hold op hvor blev vi våde. Men det var en fantastisk oplevelse at komme helt tæt på, så man rigtigt kunne mærke de kræfter, der er på spil, og hører vandets brusen. 2000 mia. liter vand suser ned i den dybe Niagara-flod hver time fra vandfaldene, som er 750 m. bredde, men kun 52 m. høje. Smukt var det – og en rigtig god oplevelse.
Efter vi havde oplevet vandfaldene fra den amerikanske side, krydsede vi broen til den canadiske side. Herfra så vandfaldene om muligt endnu smukkere ud. Men byen Niagara er nærmest som at komme til Vegas. Her er gøgl og tivoli, restauranter og souvenir butikker på rad og række – og støj af musik fylder gaderne. Vi gjorde dog hold der, da vi havde lovet Iben, at vi skulle spise på Rainforest Café (Et restaurant-kæde vi besøgte første gang i 2010 i San Francisco). Her fik vi mad i overflod. Portionerne var så store, at det halve virkelig ville have været nok – men alligevel var vi nødt til at bestille en Vulkano til dessert, da det ligesom er en tradition, når vi gæster denne café. Da jeg foreslog, at vi sprang den over, så Iben helt forkert ud i ansigtet 🙂
Mætte – på grænsen til dårlige – forlod vi restauranten små to timer senere. Iben fik her øje på en emoji-pude, som hun bare rigtig gerne ville bruge nogle af sine feriepenge på at købe. Hun fik købt en med ansigt på begge sider, hvilket åbenbart er helt specielt og gjorde stor lykke.
Efter endnu en times kørsel landede vi i Toronto. Da var klokken ved at være 18.00, og vi orkede derfor ikke at køre endnu en time, for at komme ind i Toronto centrum. Istedet forsøgte vi at gå til den nærmeste Starbucks – men da vi gik forkert, endte vi med at gå tilbage og så gøre, som det er mest naturligt her, nemlig tage bilen. På Starbucks slappede vi af i deres sofaer og nød, at der var god netforbindelse. Herfra så vi solen gå ned og himlen blive rød, inden vi atter begav os tilbage til hotellet for at få en god nat søvn inden en lang køredag venter os i morgen
Iben faldt i søvn med sin emoji knuget tæt ind til sig.