Sikke en dejlig dag vi har haft! Grit, Mads og Emilie kom til morgenkaffe, før turen gik til Fårupsommerland. Vi havde alle glædet os meget til at se dem igen, og Iben havde knyttet et vennearmbånd til Emilie, som hun var meget spændt på at give hende.
I Fårup fik vi prøvet en masse ting, og River Rafting lod os heller ikke dennegang komme tørre igennem turen. Vi havde det også rigtig sjovt på skattejagten, hvor både børn og voksne måtte yde deres bedste for at gennemføre. Guld blev der også gravet, og is blev der spist. Da vi kl. 20.45 spiste pizza vel hjemme i Skerping igen, var især Iben meget træt. Mæt og tilfreds ligger hun nu i sin seng og kan drømme om alle de dejlige oplevelser, hun og vi har haft i dag.