.
.
.
Vi begyndte dagen med et besøg hos vores “billethaj”, som havde skaffet billetter til Kennedy Space Center for os. Han begyndte med at fortælle, at affyringen var aflyst i dag pga vejret. Hvilken affyring? Den havde vi ikke hørt noget om. Det er utrolig sjældent, at de sender de store bemandede raketter afsted, (ca en gang om året), så det var ret utroligt, at vi lige skulle ramme ind i den. Vi havde faktisk lovet Iben, at der ikke skulle sendes raketter afsted, for det var hun lidt nervøs for. Det skete så heller ikke pga vejret, og det var i virkeligheden nok heldigt nok, da der ellers sikkert ikke havde været til at komme til.
.
Vi har haft en rigtig spændende og lærerig dag. Iben var også ret fascineret, af det vi så og hørte. Vi så en 3D film om affyring af raketter, og om hvordan de lever og arbejder på rumstationen ISS. Det var ret spændende, og Iben kom rigtigt til at se, hvad tyngdekræften betyder for vores liv. 3D effekterne var så gode, at Iben flere gange rakte ud efter tingene. En enkelt gang fik vi også en appelsin lige i hovedet.
Vi var tillige på en bustur i området, hvor vi så affyringsrampen, tilskuerpladserne mv.
Vi så også film om apollo-raketterne, hvor vi hørte om den lange vej og de mislykkede missioner, inden Niel Armstrong endelig i 1969 kunne sætte sine fødder på månen.
En lille månesten lå i et montre, så man kunne røre den. Det skulle vi selvfølgelig prøve. Så nu har selv Iben rørt ved et stykke af månen. (Den føltes forøvrigt som en helt almindelig meget glat sten).
En raket magen til den, der blev sendt på månen, hang i en kæmpe hal. Det er helt ufatteligt, så stor den var. Tænk, at de kunne sende så meget metal helt ud i rummet.
Flemming, Chris og Jørgen prøvede også en simulator, der skulle give et billede af, hvordan det føles at blive skudt afsted.
I hver film, hvert foredrag eller show var moralen, at intet er umuligt. Man skal turde drømme det umulige, for selv det umulige er måske muligt i fremtiden, hvis man arbejder hårdt nok for det. Og det kan lige så godt være dig som en anden, der skal opleve det næste store skridt for menneskeheden. Typisk amerikansk. Det tema er så vigtigt for amerikanerne. Både Seaworld, Disneyworld og Kennedy Space Center bygger på dette – den amerikanske drøm. Og det er lidt fristende at hoppe med på den. At tænke, at alt virkelig kan lade sig gøre, hvis bare man ønsker det nok og arbejder hårdt nok for det. Det er da en dejlig, fristende filosofi. Men som Chris så rigtigt påpegede, er det desværre ikke alle for hvem mulighederne ligger åbne.
Vi var først hjemme igen ved 19.30 tiden, men alle var vi enige om, at vi har haft en rigtig god og informativ dag. Så vi kan gå i seng lidt klogere, end vi stod op i morges.