Vi gav os selv lov til at sove længe, da vi vidste, at vi havde en lang rejse foran os. Fra morgenen vidste vi dog ikke, hvor lang.
Efter morgenmad og udtjekning fra hotellet tog vi metroen downtown for at gå på en gammel banestrækning, der nu er lavet til en gangsti hen over byen. Således ser man tingene fra en anden vinkel, end når man går på jorden. Stien var hyggelig, med meget grønt og små caféer og boder, men der var frygteligt varmt, så vi nød ikke turen, så meget som vi burde have gjort.
Istedet havde vi travlt med at finde en Starbucks, hvor vi kunne blive kølet ned og få noget at drikke.
Vi havde bestemt os for ikke at tage en taxa til lufthavene, så vi hentede vores bagage på hotellet og begav og så endnu engang ned i metroen med fuld opbakning. Selvom vi nu kendte metrosystemet langt bedre, var Penn Station i myldretid noget af en udfordring. Det var f.eks. ikke helt let at finde ud af hvilken paron toget mod lufthavnen gik fra. Og der var igen ombygning og trapper, som gjorde oplevelsen endnu mere interessant med kufferter. Men vi nåede frem til lufthavnen og blev tjekket ind, for så at finde ud af, at flyet var godt en halv time forsinket. Senere blev det dog til godt to timers forsinkelse. Så vi ventede og ventede i lufthavnen inden vi kl. 22.45 kunne komme med flyet til Las Vegas. Flyveturen tog 5,5 time og så skulle vi have bagagen, så klokken var ca. 5 (New York tid) og 2 Las Vegas tid inden vi var fremme på hotellet. Vi var alle godt trætte, så da hotellet sagde, at de ikke havde vores værelser klar, var vores tålmodighed derfor ikke særlig stor, og pludselig havde de værelser klar – og så var der fem trætte danskere, der fik travlt med at komme i seng.
