Den lange rejse begyndte, da vi kl. 5.00 om morgenen forlod Skerping. Vi skulle mellemlande både i Købemhavn og London. Begge steder var der lidt ventetid, men tiden gik forbavsende hurtigt, for der var butikker nok at se på. Iben købte et Barbieblad, og det handlede sjovt nok om at rejse. Hun tog testen i bladet og fik “diagnosen” globetrotter. Det, syntes hun selv, passede meget godt til hende. Alle fly fløj til tiden. Skønt! 10 timer og 20 minutter er dog lang tid at sidde på et fly. Heldigvis kunne vi se film og Iben så cartoon network, så det fik tiden til at gå lidt hurtigere. Iben sov også 4 1/2 time, men alligevel var både hun og vi mega trætte, da vi, et døgn efter vi forlod Skerping, trådte ind på vores hotel tæt ved Union Square i San Francisco. Klokken var da 7 om aftenen her, og vi gik alle tre på hovedet i seng. Iben og jeg havde lidt problemer med den forskudte tid. Så vi var vågne mellem 2 og 4. Men da Ibens i-pod løb tør for strøm klokken 4, faldt vi heldigvis i søvn igen og sov helt til klokken 7. I løbet af rejsedagen brød Iben flere gange ud i sang. Sangen, der var på hendes læber hele dagen, var Sys Bjerres “Hele verden ligger åben”. Jeg ved ikke, om hun tænkte over sangens betydning, men Flemming og jeg syntes, den passede meget godt til hele situationen.
