Efter en dejlig og lang nattesøvn blev jeg vækket med fødselsdagssang. Af Iben fik jeg en flot æske, og indeni den lå det smukkeste hjerte fyldt med palietter. Iben har selv lavet både æsken og hjertet i fritteren og har haft det med helt fra Danmark for at kunne give mig det i dag.
Inden vi spiste morgenmad fik vi talt med dem i Pandrup og Aalborg via Skype.
I dag gik turen til Golden Gate Bridge, hvor vi havde planer om at leje cykler, men der var meget tåget, og der regnede, så vi nøjedes med at gå ud på broen. Det er i virkeligheden mest specielt at gå der, fordi man har set den bro så mange gange i fjernsynet – og så er man der pludselig selv. Og der er rigtig langt ned skal jeg hilse og sige!
Bagefter tog vi bussen ind til Golden Gate Park, som er en stor og hyggelig park med søer, springvand, kinesiske og japanske haver mm. Her gik vi en tur og nød de dejlige omgivelser. (Det holdt heldigvis op med at regne). I parken blev der både holdt børnefødselsdag og bryllup. Super hyggeligt, men meget anderledes end der hjemme. På legepladsen i parken var der et skilt, der sagde, at voksne uden børn ikke måtte opholde sig på stedet. Det ville sikkert blive betegnet som diskrimination mod en befolkningsgruppe hjemme i Danmark. I midten (tror vi) af parken, var der en stor scene, hvorpå der sad et stort orkester og spillede klassisk musik. Det lød fantastisk, og folk slog sig ned på bænkene der omkring for at lytte med – og vi gjorde ligeså. “Hvor er det dejligt at være i USA, så vi har tid til at sidde og lytte på sådan noget dejligt musik”, sagde Iben. Og hun har jo ret. Hjemme kunne vi let være gået videre, fordi vi havde travlt, eller var på vej et andet sted hen.
Tilbage i den indre by gik vi forbi Star Bucks. Iben ville ikke drikke sin varme cacao på cafeen, for hun ville hellere gå og drikke den på gaden, som hun har set så mange andre gøre. Så det gjorde vi så. Vi er vel med på trenden.
Vi ser mange hjemløse her og mange limousiner. De yderste ender af skalaen er repræsenteret i en grad, vi ikke er vant til i Danmark. Iben lægger specielt meget mærke til tiggerne og spørger til, hvad der står på deres skilte, og hvorfor vi så ikke giver dem nogle penge. Det er svært at forklare en pige på 6 år, at vi alligevel ikke kan redde disse mennesker, og at vi derfor bliver nødt til at lægge en distance til deres nød for at kunne leve med det. Hun er jo endnu ikke blevet hårdhudet og kynisk, men tænker deres situation til ende. “Jamen mor, hvis han er hjemløs, hvor skal han så sove i nat?” Barskt, men også sundt nok at se, at ikke alle har de samme goder og vilkår som os.
Den sidste del af eftermiddagen blev brugt på at spille spil på I-paden på hotelværelset og bestille overnatning i Monterey, hvor vi skal køre til i morgen.
Planen var, at vi skulle rigtigt ud at spise og fejre min fødselsdag, men hele holdet var lidt matte i koderne, så det blev bare til sandwich på en lille cafe. En bedre middag må jeg have tilgode til en anden gang.
