Vi stod tidligt op for at komme på vejene inden alt for mange andre. Den taktik lykkedes dog ikke helt, da der alligevel var en del trafik gennem Toronto. Men på den anden side af byen blev det bedre, og GPS’en viste, at der var 335 km. til, vi igen skulle dreje. Vi skulle køre over 500 km. i dag og de sidste 100 i bjergene, så vi var forberedte på mange timer i bilen. Klokken var da også 18.30, inden vi var helt fremme, men så havde vi også haft et par stop undervejs.
Efter de første par timer var vi andre ved at være klar til den første strække-ben pause, men chaufføren ventede på en Starbucks. Da den endelig kom, viste det sig, at der lå en Outled lige derved. Og så endte det med, at det blev til lidt mere end bare en strække-ben pause. Der var nemlig en Tommy Hilfiger butik, som havde tøj til os alle, og som var helt vild billig, fordi priserne var i canadiske dollars. 50 min. senere havde vi alle fået noget nyt – og lad mig bare sige, at ingen kun havde fået én ting.
Efter endnu et par timer på vejen, hvor vi også havde krydset grænsen tilbage til USA, var Bodil og jeg ved at være godt tisse-trængne… Så det blev til at hold, hvor vi fik tanket bilen op, vi fik tisset og fik mad. Og så var vi klar igen til et par timers bjergkørsel. Noget af vejen regnede det meget, og på et tidspunkt slog lynet ned i et træ ca. 30 m. foran bilen. Vi kunne se røgen og splinter fra træet, der røg ud på vejen, og der lød et brag, som et højt skud. Det var lidt vildt – og også ret fascinerende. Ingen af os havde før set lynet slå ned.
Naturen her i bjergene er virkelig smuk. Her er frodigt og mange bjergsøer. Byen vi bor i hedder Lake Placid, og den har været vært for vinter OL hele to gange. Den minder om en alpe-by, så den er rigtig hyggelig. Her er vinter 9 måneder om året og kun sommer i de sidste tre. I dag regner der, og vejrudsigten lover også regn i morgen – desværre!
Lige nu sidder vi igen på Starbucks. Her er fri wifi, og regnen vælter ned lige uden for vinduet.