Efter en lidt sløv dag i går, har vi alle været friske i dag.(Iben sov selvfølgelig også 13 timer i nat). Vi begyndte dagen med at køre ud i det blå. Vi gjorde stop flere gange og nød den meget smukke udsigt. Øen har nogle meget stejle klippevægge, og de skifter mellem at være helt sorte til røde. På den nordlige del af øen, snoer de smalle gader sig op ad klippevæggen og husene er nærmest banket ind i klipperne. Vi gik i de smalle gader i byen Imerovgili (også kaldet postkortbyen, da de fleste motiverne til postkort fra Grækenland er taget herfra) og vi kunne se swimmingpools flere etager nede. Det var et ret specielt syn. Herefter kørte vi til øens nordligste by Oia, som bestemt også er meget charmerende.
Undervejs kørte vi forkert en del gange. Skiltningen på øen er ret elendig. Måske fordi den er så lille, at folk, der bor her, kender øen som sin egen bukselomme.
Under hele turen glædede Iben sig dog mest til at komme hjem til poolen og sine to nye venner igen. Heldigvis var de ved poolen, da vi havde spist sen frokost, og Iben fik leget med Emilie og Mads både ved poolen og i vores lejlighed, da hun inviterede dem med hjem til et spil UNO. Det er lidt specielt at opleve, at vi ikke længere kan udfylde alle hendes behov. Når hun taler om dem, og jeg siger “Jamen du har jo os. Vi er da også søde og sjove”, så kigger hun overbærende på mig og siger: “Ja ja, men I er jo mine forældre. De er ligesom mine venner”.
I aften kørte vi en tur op på øens højeste punkt ( profet Elias bjerget). Det var fantastisk at stå der. Vi kunne se hele øen der oppe fra. Selv Iben blev så betaget af udsigten, at hun deklarede, at her ville hun gerne bo. Senere spiste vi aftensmad i en lille bjerglandsby, hvor vi fik en rigtig god musakka.
Alt i alt har vi haft en rigtig dejlig dag, som jeg tror, har haft noget at byde på for os alle.