Vi var tidligt oppe og tog metroen til Union-station, hvor vi skulle hente vores udlejningsbil. Vi fik en dejlig stor bil med god plads til os alle, og Iben hygger sig som sidste gang helt alene på det bagerste sæde, hvilket passer hende så fint.
Et godt stykke udenfor Washington gjorde vi morgenmadsstop, inden vi kørte videre til Lancaster-området. Området er kendt som Amish Country, da der bor 35.000 amish-folk i dette område. Det betyder, at man hele tiden ser dem og deres hestevogne i gadebilledet, når man kører rundt i området – men det er selvfølgelig svært at komme helt tæt på. Derfor tog vi ud til et lille museum, hvor vi først så en film om en ung amish dreng, der skulle træffe beslutningen om, om han ville lade sig døbe og dermed tilhøre amish-folkene og leve efter alle deres regler, eller han ville tilhøre den almindelige verden. Og som han hele tiden fik at vide, kan man ikke tilhøre begge – man må vælge.
Amish-folkene lever som i meget gamle dage. De lever uden elektrisitet, uden biler og cykler, går kun i skole til 8. klasse og de går klædt i meget karakteristisk og gammeldags tøj. Familien, nærhed, troen og traditioner er kerneværdier for dem.
Efter filmen fik vi en rundvisning i en amish skolestue og et amish hus. Guiden fortalte en masse om, hvordan de lever, og hvorfor de gør, som de gør. Vi syntes alle, at dette var rigtig spændende, så meget at Iben fik resten af bilen med på at give mig en klapsalve for at have fundet muséet og taget initiativ til, at vi skulle se det.
Aftensmaden blev indtaget på Golden Corral – Bedstefars yndlings-restaurant her i USA. Her kan man spise rigtig meget god mad til få penge. Men da det er buffet, endte det med, at vi næsten havde det skidt alle sammen, fordi vi spiste for meget. Så som Iben sagde, da vi kørte derfra, så har man lyst til at love sig selv kun at spise frugt på resten af turen – men mon ikke den følelse er forsvundet i morgen?? 😉
