.
I dag skulle vi så endelig ud og se på krokodiller for alvor. Vi har enkelte gange set dem i floder, vi er kørt forbi, bl.a. på vej til Kennedy Space Center, men i dag var planen at komme tættere på. Og det kom vi. Vi kom helt tæt på!
Vi kørte ud mod Everglades-området for der at komme med en airboat ud i naturen. Airboats er de eneste både, der kan sejle på det lave vand og i det sivgræs, som kendetegner Everglades. En flod af græs er en meget passende beskrivelse af området.
Undervejs i bilen forsvandt kortet med adressen på Gator Park, og en intens søgen blev sat igang. Jørgen, der havde haft kortet sidst, stod for skud, men da kortet endelig var fundet, viste det sig at være uden betydning, for Gator Park dukkede op få kilometer længere ude ad vejen.
Airboat-turen var rigtig god. Vi så mange krokodiller, både store og små. Nogle var helt små unger på kun få uger. Krokodiller kan blive mellem 50 og 80 år i naturen. I fangeskab kan de dog blive over 100 år. De lå i floden og slikkede sol og så ret dovne og fredelige ud. Men vi fik klare instrukser på at holde alle lemmer indenfor båden, da de jo bestemt ikke er helt ufarlige. Vi så også en del fugle i sivområderne. Nogle af dem var så tamme, at de fløj hen og satte sig på guidens arm.
Hvilket køn krokodillen har afhænger af, hvilken temperatur ægget har befundet sig i. Ved de varmeste temperaturer bliver det hanner og ved køligere hunner. De fortalte, at teorien om, hvorfor dinosauerne uddøde, er, at da det globale klima blev koldere, blev der kun udklækket hunner, og derved blev reproduktion med tiden umuligt. Interessant teori, vi aldrig havde hørt før.
Iben var meget optaget af det vi så og hørte, og hun tog utallige billeder med sin I-pod Touch, mens vi sejlede rundt på floden.
På et tidspunkt blev vi bedt om at tage ørepropper i og kasketter af, og så kom der speed på båden. Det var sjovt at fræse afsted ud over floden og ind mellem sivene.
Efter turen var der et “show”, hvor der blev vist, hvordan man fanger krokodiller, og vi så en kæmpe tudse (og en blandt publikum skulle kysse den – godt det ikke var mig). Stinkdyr og en skorpion blev også vist frem, og vi fik fortalt om dem. Faktisk meget underholdende og informativt på samme tid.
Til slut kunne man få lov til at holde en krokodille på 2 år, som ganske vist havde en slags mundkurv på. Kun Chris fra vores “hold” havde lyst til det. Da han stod med den, blev vi andre dog nysgerrige efter at vide, hvordan den føltes, og vi fik alle lov til at røre ved krokodillen. Den er mere glat, end man tror, og så føles den ret kold. Grunden til, at krokodiller ligger i solen, er fordi, de skal have en hvis temperatur for at fordøje deres mad. Og de er kolde i sig selv.
På vejen hjem fik vi tanket vore depoter op på en Wendy’s. Iben begyndte under måltidet at føle sig sløj, og inden vi en lille time senere nåede hjem, var hun rigtig dårlig tilpas. Hun havde feber og ondt i hoved og hals. Hun blev puttet, så snart vi trådte ind på hotelværelset, og få minutter efter sov hun. Flemming og den øvrige familie gik til poolen, for klokken var jo kun 16.00.
Senere hentede Flemming mad til os, som vi spiste på vores altan, mens vi kiggede ud over havet og talte om vores tur, og hvilke tanker alle disse oplevelser har sat igang hos os. Hvordan vil denne tur komme til at påvirke vores liv fremover? For det tror og håber jeg, at den vil. Hvad har vi lært?
Iben har fået en pille og er nu faldet i søvn igen. Inden da nåede hun dog at komme med ud på hotellets svalegang, hvorfra man kan se vandet og Miamis skyline. Hotellets restaurant, der ligger lige ned til vandet, kunne vi også se, og der var lys i palmerne. “Jeg håber virkelig, jeg er frisk i morgen, så vi kan sidde der og spise i morgen aften”, sagde Iben. Og det håber vi virkelig også, hun er. For i morgen har vi planer om at tage på en guidet tur rundt i Miami, hvor der også er en bådtur inkluderet. Vi krydser, alt hvad vi kan og håber på det bedste.
.