Dagen begyndte med dejlig morgenmadsbufet. Flemming og Iben skulle selvfølgelig prøve nogle små ringe i mange farver med mælk på. De blev dog hurtigt enige om, at de ikke var værd at spise. Flemming syntes, de var ren sukker, og Iben syntes, de smagte af sure sokker. Heldigvis var der meget andet på bufeten, så vi gik ikke sultne derfra.
Formiddagen blev brugt på praktiske gøremål. Vi fik vasket tøj, Iben fik lavet sine lektier og Flemming fik ringet til Jens, som sad midt i bestyrelsesmøde på skolen. Ups!!
Da vi endelig trådte ud i Solvangs gader, slog varmen os i møde, så vi slentrede rundt i dejlig varme og morede os over de små gamle “bindingsværks”huse og de danske udstillinger. Vi spiste danske kager i Mortensen’s Bakery. Hvor vi faldt i en længere snak med ejeren, der var halv dansk og dansk gift. I al sin venlighed ville han fange en hveps, der kredsede om Iben. Han havde heldet med sig, men blev i stedet selv stukket. En rigtig helt!
Senere på dagen fik Iben en is i Ingeborgs chokoladebutik, ejet af hvepsefangerens kone. Vi fandt dog ud af, at hun åbenbart ikke hedder Ingeborg. For da Flemming spurgte efter Ingeborg, så den unge ekspeditrise noget forvirret ud og fik fremstammet, at hun ikke troede hun var her, og at vi nok fik lidt svært ved at træffe hende, da hun mente hun “had passed away”. Vi var ved at dø af grin, da vi kom ud af butikken. For hun virkede som en, der troede, at vi var fjerne slægtninge af Ingeborg. Og nu hvor vi stod her og gerne ville møde hende, måtte hun meddele os, at hun var gået bort.
Vi kom også forbi en idrætshal, hvor små piger på 10-12 år spillede volley. De kunne lave overhåndsserv og alt muligt, så Flemming blev helt varm om hjertet af at se det.
Hjemme på hotellet igen fik vi booket overnatning til de næste fem dage. Efter at alle vi møder siger, at LA ikke er noget særligt, men at San Diego er fantastisk, har vi bestemt kun at tage en overnatning i LA. Til gengæld tager vi fire nætter i San Diego, hvor vi jo både skal i Zoo og Sea World.
Og så var der endelig blevet tid til en svømmetur i poolen. Aldrig har vi badet i så varmt vand. Poolen var opvarmet, så der var varmere under vandet end over. Skønt! Helt spa-agtigt.
Selvom Solvang er en smule museumsagtig og lidt kitch, synes vi faktisk, her er rigtig hyggeligt. Byen er ikke særlig stor, klimaet er herligt, de folk, vi har mødt og talt med, er super flinke. Så her kunne vi godt slå os ned et par år. Iben siger dog, at det ikke går, for hun har lovet sin lærer Helle at komme hjem igen. Og desuden kan hun ikke klare at være her en dag mere, for så får hun hjemve af alt det danske.
Lige nu skriver hun postkort til sin Fritter. Selvom hun har det godt her, savner hun nemlig også sine venner.