Flemming har haft en rigtig spændende dag i radiosrudiet. Han fik talt med guruen og fik taget billeder sammen med ham. Så hans lykke var gjort i dag.
Imens fik Iben og jeg lavet hendes lektier og fik slappet af ved poolen. Vandet var dog ret koldt, men solen var dejlig varm. Imens legede vi “Børnene i Bulderby”, og Iben levede op til rollen som Lisa, ved at tale og tale og tale!
Da Flemming kom hjem var Iben i far-underskud efter 5 timers adskillelse. “Jeg kommer bare til at savne jer så meget, når jeg skal i skole igen, for nu er vi vant til at være sammen hele tiden”, sagde Iben. Flemming havde også syntes, at det var helt underligt at køre afsted uden Iben og jeg. Det er dejligt, at vi alle trives med at være sammen 24-7, for det skal jo fortsætte knap 5 uger endnu.
Sammen kørte vi ned i byen, hvor vi fik en sen frokost på en cafe, med udsigt ud over floden. Derefter gik vi en tur i byen, og hang ud på en bænk midt i byen med vores Starbucks kaffe og cacao. Det var hyggeligt bare at sidde og se på alle menneskerne i gadebilledet.
Til aften bestilte vi igen for meget mad. Hvornår lærer vi mon, at portionerne her er betydeligt større, end dem vi er vant til i Danmark.
Heldigvis er dollarkursen faldet, så det kan råde lidt bod på de penge, vi ærger os over at bruge på mad, vi alligevel ender med at smide ud.
Nettet på motellet virker desværre ikke for tiden, så hvis dem hjemme synes, det er lang tid siden, de har hørt fra os, er det derfor.
