Så blev det tid til at forlade San Diego og kysten for at drage længere ind i det store land. Vi kørte gennem regn og blæst, men lige inden vi nåede Palm Springs, begyndte solen igen at skinne. Med 330 solskinsdage om året, skulle det også være mærkeligt, om vi lige løb ind i en regnvejrsdag. Vi fortsatte dog lidt længere, nemlig til Twentyning Palms, hvor overnatninger er noget billigere end i luksusbyen Palm springs. Vejene dertil var dårlige, og måske et tegn på, hvilken by der ventede os forude. En lille skodby var det, men dog tæt ved Joshua Tree National Park, som skulle være et besøg værd. Flemming konstaterede dog hurtigt, at han hellere ville se kultur end natur, så vi besluttede at nøjes med en overnatning i stedet for de to, som var planlagt. Så snart vi var blevet indlogeret på vores Motel6, kørte vi derfor videre til nationalparken, som jeg insisterede på, at vi skulle se – og heldigvis for det.
Parken, der er 2200 km2, er med de mange Joshua træer og granit-monolitter meget særpræget og fantastisk smuk. Vi kørte igennem en pæn del af parken, og vi gik en tur på 1,6 km. (Hidden Valley) En meget smuk gåtur. Iben havde fået en ”Little Rangers” bog, så hun var meget optaget af at observere de dyr og planter, hun så i naturen, så hun kunne få dem krydset af i bogen. For Ranger ville hun jo være. Til sidst syntes hun dog, det var ved at være lidt hårdt, og hun var sikker på, at vi kun havde sagt, at ruten var kort, for at lokke hende med på turen. Der var dog et dyr i Rangerbogen, som vi var enige om, at vi helst ikke ville se – nemlig en slange. Men pludselig stod vi en meter fra en 40-50 cm. lang slange. Vi stod meget stille, så Flemming kunne taget et billede af den.
Sidst på dagen kørte vi til Keys View, der ligger 1581 meter over havets overflade. Herfra kunne vi se ud over bjerge og sletter. Et helt ufatteligt smukt syn. På toppen af bjerget var der helt stille, bortset fra når Iben snakkede, hvilket hun gjorde rigtig meget. Desuden var der ca. 8 grader koldere end nede i byen. Det gjorde dog ikke noget, da der har været ca. 33 grader her i dag.
Alt i alt havde vi tre fantastiske timer i nationalparken, og Flemming måtte da også revurdere sit syn på naturoplevelser efter i dag.
Det var dog blevet til meget køren, så vi besluttede at spise på Pizza Hut, da det ligger lige ved siden at motellet. Det sparede os dog ikke tid, da vi kom til at vente en hel time på vores mad. Jeg var oppe at rykke for maden, og til sidst var vi lige ved at gå, men så kom den endelig. Der var desuden beskidt, og personalet virkede sure, så Flemming konstaterede, at det var første og sidste besøg på Pizza Hut.
Beskidt er der også på vores Motel6. Jeg synes, der lugter mærkeligt fugtigt, der er huller i sengetæppet, og der er hår fra tidligere gæster på fodpanelerne i badeværelset. Det er som om standarden er faldet noget, ved at køre ind i landet. Udenfor på parkeringspladsen ligger folk, der enten ikke vil eller ikke kan betale for et værelse, og sover på deres ladvogne. De folk, som vi har mødt her, er små kiksede og måske derfor heller ikke så kønne. Selv Iben kan se forskellen. Vi drager helt sikkert videre i morgen. Vi ved endnu ikke hvortil, men vi må kunne finde noget mere charmerende end dette hul.
