Torsdag 20/7
I dag vågnede vi nærmest til duften af bacon, da bedsteforældrene havde lavet lækker morgenmad til os.
Og så har den ellers stået på shopping i Outlet i dag. Vi fik købt nogle gode ting, som vi hver især er rigtig glade for. Fødderne bliver imidlertid ømme af al den vandren fra butik til butik, så da vi var vel hjemme igen – og bare lige skulle proviantere i Wallmart, besluttede vi at købe pizza med hjem, da ingen af os orkede at skulle ud at spise. Klokken var også allerede blevet ca. 17.30 og vi havde stadig ikke fået kaffe, så den blev indtaget kl. 18.00, mens vi holdt familieråd om, hvad vi egentlig skal se, mens vi er her. Vi var ikke helt enige om parkerne, så vi gik demokratisk til værk. Vi endte med Disney Magic Kingdom, Disney Hollywood Studioes og Kennedy Space Center. Desuden vil vi gerne en tur til hver af kysterne og en tur med airboat. Og så skal vi også spille mini-golf en dag, for det er nærmest en tradition.
Mens vi fik kaffe begyndte det at regne, lyne og tordne helt vildt og det var rigtig tæt på, så Flemming og Iben lagde sig ind i vores soveværelse og hyggede med i-pads, så de (læs Iben) fik tankerne på noget andet.