Vi begyndte dagen tidligt for at komme til poolen, inden der blev for varmt til at være ude, og inden den blev fyldt med festende folk med drinks. Kl. 8.30 var vi således klar til pool – og på det tidspunkt var det virkelig skønt at være der. I godt to timer nød vi solen på en liggestol og nød at svømme i det afkølende vand.
Bedsteforældrene og os bestemte os for en dag hver for sig, da vi havde lidt forskellige ønsker for dagen.
Da Flemming, Iben og jeg havde været i bad og klædt om, gik vi ud for at få noget frokost, inden vi gik på opdagelse i Madame Tussauds. Her var utallige kendte mennesker portrætteret i voks – og de var helt vildt levende at se på. Faktisk i en sådan grad, at man kunne blive i tvivl om, hvem der var rigtige mennesker, og hvem der var voksfigurer. Der var ikke særligt mange mennesker på muséet, så det var rigtigt hyggeligt at gå rundt og hilse på alle de kendte. På et tidspunkt ville jeg have taget et billede i en bil sammen med Elvis, og da Flemming sagde “Du kan da godt lægge din arm om ham”, gjorde jeg det, men kom til at ramme ham i nakken og ud af min mund røg så et “ups- sorry” – henvendt til Elvis, som om figuren var et rigtigt levende menneske. Det kom vi selvfølgelig til at grine helt vildt af, og i en mellemgang stod der en person og grinede – og jeg grinede til ham indforstået, da jeg var sikker på, at det var, fordi han også kunne se det komiske i situationen, at han grinede. Men da vi gik videre, fandt jeg ud af, at han åbenbart grinede sådan til alle, for det var også en voksfigur. Iben sagde “Jamen, jeg kunne heller ikke forstå, hvorfor du grinede og smilede sådan til en voksfigur”. Både hende og Flemming syntes som sædvanligt, at jeg var ret kikset og pinlig.
Til slut på turen rundt på muséet var der en 4D film med superhelte. Den var helt vildt godt lavet, og der var nogle af effekterne, der ramte ens ben, og på et tidspunkt føltes det som om, man fik en syl i ryggen, så der blev grinet og vinet en del under filmen.
Ellers bød eftermiddagen mest på afslapning for os. Iben fik læst en masse, og Flemming og jeg fik spillet “Ticket to ride”. Jeg vandt et af spillene med over 50 point, men jeg måtte ikke hovere, så det gør jeg så nu?.
Kl. 20.00 mødtes vi igen med bedsteforældrene for at spise aftensmad. De kunne fortælle, at de havde været i pariserhjulet og se ud over Las Vegas der oppe fra.
Som afslutning på dagen gik vi ned til Belliagio for at se vandshowet. Det var smukt som altid, men en gaden-gøjler blev ved med at køre sit show i baggrunden, hvilket tog noget af oplevelsen, desværre. Men heldigvis var musikken høj nok til delvist at overdøve ham.