I dag var planen at se verdens højeste levende skabninge, som findes i Redwood-skovene langs vestkysten. Nationalparken består af flere forskellige parker og dækker tilsammen et område på 430 km2. I skovene findes de berømte redwood-træet, der er over 100 meter høje og har et rodnet, der kun stikker 3-4 meter lodret, men spreder sig 20-25 meter vandret.
Vi brugte især lang tid i den øverste af parkerne (Jedediah Smith SP), hvor vi kørte langs en ca. 8 km. eventyrligt smuk jordvej gennem en tunnel af gigantiske redwood-træer. Man fatter simpelthen ikke, hvor store de træer er.
Jeg kom til at fortælle, at der faktisk er et træ i en af parkerne, man kan køre igennem. Det, syntes Iben, var mega sejt, så det træ var vi naturligvis nødt til at finde. Og så legede vi rigtigt turister, der tog billeder, mens vi kørte igennem træet. Som en anden kvinde sagde, der også stod og tog billeder, da hendes mand kørte gennem træet “Dette er vist det mest turistede, jeg nogensinde har været med til”. Men Iben syntes, det var mega sejt, og glæder sig til at fortælle til Lærke, at hun har kørt gennem et træ, så hendes begejstring var det hele værd.
Sidst på turen blev vi ret sultne, for der kom ikke et sted, vi kunne holde ind og spise. Vi havde glemt, at sådan er det, når man kører så lange stræk i nationalparker, men vi overlevede, og inden vi tjekkede ind på vores hotel, kørte vi forbi en restaurant.
Byen, vi er kommet til, hedder Eureka og ligger helt ud til kysten. Den er således plaget af havgus her om sommeren, så det var ikke just godt vejr, vi kom frem til. Helt ærligt virker byen som lidt af en skodby. Ikke særligt charmerende, men vi trængte alligevel også til et par timers afslapning på hotellet, og i morgen kører vi videre ned langs kysten. Og vi har vist også set smukt nok for en dag i Redwood-skovene.